Spring videre til hovedindholdet
Alle samlingerFør rejsen
Hotelstjerner og hvordan de tildeles
Hotelstjerner og hvordan de tildeles
Opdateret for over 8 måneder siden
hotelstjerner skov rejser.jpg

Hvordan tildeles stjerner?

Hotelstjerner varierer fra land til land.

Det er ikke rejsebureauerne der tildeler stjerner, men landene selv. De officielle stjerner er tildelt efter landets egne regler.

Eksempelvis kategoriserer man i Spanien hotellerne efter antallet af pools, restauranter og barer, men det siger reelt ikke noget om kvaliteten af hotellet.

Nye tider på vej

20 lande i Europa har indtil videre etableret Hotelstars Union. Hotelstars Union tildeler stjerner ud fra en række kriterier. Kategoriseringen af stjerner tilpasses de enkelt landes forhold, og der gives point efter faciliteter og serviceydelser.

Hotelstars Union uddeler stjerner efter følgende kriterier:

Étstjernede hoteller tilbyder, at hotelværelset skal have eget toilet med bruser eller badekar inklusiv sæbe og badehåndklæder. Værelset skal også have et bord, stol og TV med fjernbetjening. Der skal være en reception med service. Der tilbydes morgenmad samt drikkevarer. Daglig rengøring. Wifi i offentlige områder. Mulighed for kortbetaling.

Tostjernede hoteller skal tilbyde morgenmadsbuffet, læselys ved sengen, hylder, håndklæder og tosproget personale.

Trestjernede hoteller tilbyder minimum 10 timers bemandet reception samt en lounge med bagageservice. Drikkevarer tilbydes på værelset. Telefon til rådighed. Føntørrer og renseservietter. Spejl. Opbevaring til kuffert. Vasketøjsservice. Mulighed for ekstra pude eller tæppe. Mulighed for vurdering af ophold. Tosproget hotelhjemmeside.

Firestjernede hoteller tilbyder minimum 16 timers bemandet reception samt en lobby med siddepladser og mulighed for at købe drikkevarer. Morgenmadsbuffet eller bestilling via menukort. Minibar eller maxibar med 16 timers personlig betjening via room service. Værelse med siddepladser og sidebord. Badekåbe og badesko på værelset. Kosmetiske produkter som neglefil, vatrondeller, badehætte, make-up spejl og opbevaringsplads på badeværelset. Internationale tv-kanaler.

Femstjernede hoteller tilbyder 24-timers bemandet reception. Parkeringsservice. Shuttle service. Bagage service. Blomster eller gave på værelset. Minibar samt mad og drikkelse tilbydes via room service 24-timer i døgnet. Internet på værelset on demand. Safety boks. Mulighed for strygning af tøj, pudsning af sko og sy-service. Mulighed for morgenmad på værelset via room service.

Disse lande er med i Hotelstars Union. Azerbaijan, Belgien, Danmark, Estland, Georgien, Grækenland, Holland, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Polen, Schweiz, Slovenien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig, .

Spanske hotelstjerner

Étstjernet: Værelset skal være minimum 12 m2. Enkeltværelser skal minimum være 7 m2. Badeværelset skal være minimum 3,5 m2 inklusiv badekar eller bruser. Der skal være varme og elevator på hotellet.

Tostjernet: Værelset skal være minimum 14 kvm. Enkeltværelser skal være minimum 7m2. Der skal være telefon og bankboks.

Trestjernet: Værelset skal være minimum 15 m2. Enkeltværelser skal være minimum 8 m2. Badeværelser skal være minimum 4,5 m2. Aircondition i fællesarealer samt bar.

Firestjernet: Værelset skal være minimum 16 m2. Enkeltværelser skal være minimum 9 m2. Derudover skal der være telefon, centralvarme og aircondition på værelset.

Femstjernet: Værelset skal være minimum 17 m2. Enkeltværelser skal være minimum 10 m2. Badeværelser skal være minimum 5 m2.

Andre vurderingsformer

Du kan se, hvad tidligere gæster synes hotellet via SkovRejser.dk's smiley ordning. Dette kan du se på alle udbudte hoteller. Bedømmelserne er givet ud fra danskere og tyskeres rejseoplevelse.

En anden måde at vurdere hotellerne på er via Tripadvisor.

Der sker hele tiden nyt i branchen, og det den rejsendes eget ansvar at orientere sig om hotellets faciliteter inden booking og afrejse. Alle oplysninger er uden ansvar for SkovRejser.dk.

Besvarede dette dit spørgsmål?