Spring videre til hovedindholdet
Alle samlingerFør rejsen
Pas, visum og statsborgerskab
Pas, visum og statsborgerskab
Opdateret over en uge siden

Pas

Dit pas skal være gyldigt til og med hjemrejsen, når du rejser inden for EU.

Rejser du uden for EU, skal du være opmærksom på, at dit pas i nogle lande skal være gyldigt seks måneder efter hjemkomstdato.

Det er dit eget ansvar at tjekke pas- og visumregler. Vi anbefaler derfor, at du altid holder dig opdateret på reglerne på din destination inden afrejse.


På Udenrigsministeriets hjemmeside kan du læse reglerne for pas til andre lande end EU.

Vi gør opmærksom på, at navnet skal skrives, så det stemmer overens med navnet i dit pas. Det vil sige at indeholder dit navn Æ, Ø eller Å, så skal du skrive det sådan ved booking. Når du modtager din billet kan rejseselskabet have ændret det til AE, OE, AA eller blot A eller O.

Pas til børn

Alle børn skal have deres eget pas.

Du kan få lavet et pas til dit barn på borgerservicecenteret i din kommune. Dit barn skal med, når du bestiller passet.

Er det første gang dit barn får lavet pas, skal du medbringe dåbs- navne- eller fødselsattest. Der gælder de samme regler for pasfotos for voksne og børn.

Vær opmærksom på, at hvis du rejser med børn, der ikke er dine egne, skal du medbringe en værges underskrift samt kopi af pas.

Du kan hente formularen for rejsefuldmagt her.

Dokumentationen skal skrives på engelsk eller tysk, så medarbejderne i lufthavnen kan læse og forstå den.

Visum

Nogle lande kræver visum ved indrejse, og i mange lande kan du købe turistvisum ved ankomst i destinationslufthavnen.

SkovRejser.dk tager ikke forbehold for visum- og pasændringer.

Se nedenfor for de mest populære destinationer.

Visum til Egypten

Rejser du til Egypten skal du have et turistvisum. Du kan købe et turistvisum i lufthavnen, når du ankommer i Egypten. Du behøver derfor ikke at have et visum på forhånd.

Visummet kan betales i egyptiske pund (EGP), amerikanske dollars (USD) eller i euro (EUR). Vi anbefaler at medbringe kontanter til betaling. Det koster ca. 25 euro eller 25 USD pr. visum. Der tages dog forbehold for ændringer i prisen. Dit visum til Egypten gælder i op til 30 dage.

Bemærk: Dit pas skal være gyldigt i seks måneder efter hjemkomst, for at du kan få et visum.

Dog kan du faktisk også bestille et visum på forhånd gennem Udenrigsministeriets hjemmeside, hvis du ønsker det. Kontakt dem for at høre nærmere.

Thailand

Ved rejser til Thailand skal dit pas være gyldigt i seks måneder efter hjemkomst.

Du kan opholde dig visumfrit i op til 30 dage.

Ved indrejse i landet får du et indrejsestempel, der giver dig tilladelse til at opholde dig i landet i op til 30 dage.

Du kan få mere information om visumreglerne i Thailand på Udenrigsministeriets hjemmeside.

De Forenede Arabiske Emirater

Ved rejser til De Forenede Arabiske Emirater skal dit pas være gyldigt i seks måneder efter hjemkomst.

Du opholde dig visumfri i op til 90 dage.

Vær opmærksom på, at det ikke er tilladt for personer under 21 år at checke ind på hoteller i De Forenede Arabiske Emirater uden følge af en rejsende over 21 år.

Du kan få mere information om visumreglerne i De Forenede Arabiske Emirater på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Visum til Kap Verde

Rejser du til Kap Verde, skal dit pas være gyldigt i seks måneder efter hjemkomst.

Du kan opholde dig visumfrit i Kap Verde i op til 90 dage.

Til gengæld er det et krav, at du senest fem dage inden afrejse registrerer rejsen på ease.gov.cv. Dette gælder også, selvom du har et visum. Du skal betale en sikkerhedsafgift forud for rejsen i forbindelse med din registrering via hjemmesiden.


Du kan få mere information om visumreglerne i Kap Verde på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Visum til Den Dominikanske Republik

Rejser du til Den Dominikanske Republik, skal dit pas være gyldigt i seks måneder efter hjemkomst.

Du behøver ikke visum ved ophold i landet under 30 dage.


Dog skal du være opmærksom på, at du skal betale et gebyr ved både ind- og udrejse til landet. Det betales ved indrejse og koster omkring 10 USD.

Læs mere om visumreglerne for Den Dom. Republik.

Visum til Cuba

Rejser du til Cuba, skal dit pas være gyldigt under hele opholdet.

Ved rejser til Cuba kræves der et turistvisum for at rejse ind i landet. Et turistvisum til Cuba gælder i 30 dage.

I kan købe visum gennem den Cubanske ambassade i København eller via hjemmesiden VisumPoint.de. Her skal I bruge en scanning af jeres pas samt udfyldt visumformular. Det koster ca. 880 DKK pr. visum.

Visum til USA

Rejser du til USA skal dit pas være gyldigt under hele opholdet.

Ved rejser til USA (inklusiv mellemlandinger) er det et krav, at du søger visum senest 72 timer inden planlagt indrejse. Afsæt god tid til at udfylde din visumansøgning, da du kan risikere at blive afvist ved fejl.

Du kan ansøge om visum til USA gennem ESTA. Det koster knap 100 kroner pr. person.

ESTA er en forhåndsgodkendelse der giver tilladelse til indrejse i landet.​ Når din ESTA-ansøgning er godkendt, gælder den i to år. Hvis du får nyt pas, skal du lave en ny ESTA-ansøgning - uanset om det er mindre end to år siden, du sidst fik lavet visum.​

Få mere information om visumreglerne i USA på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Statsborgerskab

Det er ikke nødvendigt at være tysk statsborger for at købe en pakkerejse ved et tysk rejseselskab. Du kan derfor som dansker booke en rejse gennem SkovRejser.dk uden problemer.

Har du ikke dansk statsborgerskab anbefaler vi dog, at du undersøger indrejsereglerne for din destination.

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os via det blå chat-ikon nederst i højre hjørne.

Besvarede dette dit spørgsmål?