Hoteltransfer
Hoteltransfer er transport til og fra destinationslufthavnen og hotellet.
Du kan se om der er transfer inkluderet når du bestiller din rejse.
Når du bestiller via vores hjemmeside fremgår det på rejsens oversigt om der er transfer inkluderet i rejsens pris.
Er transfer ikke være inkluderet, kan vi være behjælpelig med at finde tilbud. Du kan også selv undersøge mulighederne. Vi anbefaler: Holiday Taxis
Vi har transfer – hvad gør vi i lufthavnen?
Når du ankommer i lufthavnen skal du finde din transferbus. Det kan gøres på følgende måder:
- En guide fra dit rejsebureau vil stå i ankomsthallen og tage imod jer. Du skal vise billetterne og vil herefter blive vist ud i bussen.
- Dit rejsebureau har en skranke i lufthavnen hvor en medarbejder vil stå til rådighed og hjælpe dig med at finde den rigtige transferbus.
Transferbussen kører til forskellige hoteller. Du kan derfor risikere at transporttiden med bussen er længere end med privat transfer. Ønsker du at bestille privat transfer kan du kontakte vores support.
Når I skal hjem
I får besked på hotellet, om hvornår transferbussen kører til lufthavnen. Normalvis vil dette blive oplyst ca. 24 timer før hjemrejse og kan foregå på følgende måder:
- Personalet skriver en seddel som lægges på dit værelse
- Opsamlingstidspunktet vil fremgå i rejsebureauets app
- Afgangstidspunktet vil stå i rejsebureauets informationsmappe eller opslagstavle
Ved problemer kan I henvende jer i receptionen eller spørge jeres guide. Guidens telefonnummer står i informationsmappen eller på jeres billetter.
Informationsmøder
Dagen efter ankomsten til hotellet vil der om morgenen eller eftermiddagen ofte være et informationsmøde.
På møderne vil guiderne orientere om vigtig information, nærmiljøet og udflugter som kan tilkøbes.
Informationsmøderne foregår på tysk, men som regel kan I få guiderne til at forklare det på engelsk bagefter, hvis der var noget, I ikke forstod.